Klubben
Harre Vig Golfklub blev stiftet i 1994 og banen blev åbnet for medlemmer i foråret 1997. Officiel indvielse af banen skete i august 1997. Banen er tegnet af banearkitekt Henrik J. Jacobsen og er smukt beliggende med udsigt over Harre Vig, fra næsten alle huller. Ved baneanlægget er der foretaget en omfattende naturgenopretning, og søer og vandløb er frilagt. Banen er karakteriseret ved en utrolig flot flora. Et spændende stisystem gennem den vildt voksende skov/mose forbinder mange teesteder og greens.